|
![](http://natloz.znet.hu/rajzmenu/rajz/jarmu/vizi/vizi21.gif)
![balaton-terkep-magyar.gif](http://www.utazunk.com/keptar/albums/Magyarorszag/-Balaton/balaton-terkep-magyar.gif)
Balaton søen En dag kørte vi en tur op til den store Balaton sø med tilnavnet "Det ungarske Hav". Med sine næsten 600 km2 er det én af Europas største søer - længden af søen er mere end 70 km. Gennemsnitsdybden er dog ikke mere end 2-3 meter, hvorfor vandet hurtigt varmes op af solen. Sydbredden af søen - Magyar rivieraen - har dejlige børnesikre sandstrande. Der er mange muligheder for sejlsport på søen. Der kan lejes sejlbåde, kanoer, surf brætter mv. Helt ufarlig er søen dog ikke, da der under stormvej kan opstå bølger på indtil 3 meters højde. På sydkysten ligger feriehuse, feriebyer og campingpladser ved siden af hinanden. Søen bruges også i stor udstrækning af ungarerne selv. Ellers er det nok tyske turister, 'som fylder mest'. Søen er fiskerig, og de mange forskellige ferskvandsfisk er på menuen i de mange små restauranter. Jeg må dog bedrøve lystfiskere med, at der er fiskeforbud. En del af området indeholder fredede fuglereservater. Udover søen og dens rekreative muligheder er der ingen særlige attraktioner i området.
Et par gange kørte vi de ca. 125 kilometer til hovedstaden Budapest. Herom mere på de næste sider.
![](http://www.balatonclub.hu/galeriapictures/balaton001.jpg)
![](http://www.balatonclub.hu/menu/index/front1.jpg)
| |