Statsoverhoved:

Præsident Ferenc Mádl.
Regeringsleder:

Premierminister Péter Medgyessy (Socialistpartier).
Udenrigsminister:

László Kovács(Socialistpartiet).

Areal: 93.033 km²
Indbyggertal: 10,04 mio.
Hovedstad: Budapest.
Sprog: Ungarsk.
Religion: ca. 2/3 romersk-katolsk, ca. ¼ protestantisk.

Valuta: Forint (HUF).
BNI pr. indbygger: € 11700 (2000) Purchasing Power Standards.
Vækst i BNI: 3,8 pct. (2001).

Indenrigspolitik:
Siden systemskiftet i 1989 har der været afholdt frie valg til parlamentet fire gange med fire års mellemrum, senest i april 2002. Efter hvert valg er regeringsmagten skiftet til oppositionen.

Alle regeringer har siddet perioden ud. Den deraf følgende politiske stabilitet har været befordrende for reformprocessen, og Ungarn fremstår i dag som en fuldt demokratisk stat baseret på markedsøkonomi og et parlamentarisk system på linie med vesteuropæiske stater. Overholdelse af menneskerettighederne gives høj prioritet, og den tidl. regering gennemførte en række lovændringer til fremme af integrationen af romaerne, som udgør mellem seks og 10 procent af befolkningen.

Ved parlamentsvalget den 7. og 21. april fravalgte vælgerne den tidligere centrum-højre regering under ledelse af premierminister Viktor Orbán og valgte i stedet en regeringen bestående af Socialistpartiet (MSZP) og De Frie Demokrater (SZDSZ). Den nye regering ledes af premierminister Péter Medgyessy. Den højeste prioritet for den nye regering er at lede Ungarn til medlemskab af EU i 2004. Andre vigtigt emner i regeringens program er at forbedre levestandarden, at skabe et stort antal nye arbejdspladser, vækststigning, at holde inflationen i ro og at gennemføre et anti-fattigdoms program.

Udenrigspolitik:
Tilnærmelse til vesten og euro-atlantisk integration har siden det første demokratiske valg haft den højeste prioritet i Ungarns udenrigspolitiske program. Landet blev medlem af Europarådet allerede i november 1990 og undertegnede den europæiske menneskerettighedskonvention. I 1991 fulgte associeringsaftalen med EU.

Ungarn afsluttede forhandlingerne om medlemskab af EU på Det Europæiske Råds møde i København den 12.-13. december, og er dermed blandt de 10 lande, som kan blive medlem af EU 1. maj 2004. I foråret 1999 blev Ungarn medlem af NATO og har siden vist sig som en fuldgyldig alliancepartner, der har ydet vigtige bidrag til bl.a. IFOR/SFOR i Bosnien og Hercegovina og i forbindelse med NATO-aktionen i Kosovo. Forsvaret står derfor over for en gennemgribende modernisering.

Også forholdet til de syv nabolande, herunder især Slovakiet, Rumænien og Jugoslavien, hvor der bor store ungarske mindretal, har høj prioritet. Parlamentet har vedtaget en statuslov for det ungarske mindretal i nabolandene, som skal sikre dem visse rettigheder inden for bl.a. kultur, undervisning, forskning og det sociale område.

Økonomi:
Den økonomiske reformproces indledtes allerede så småt i 1968 med indførelsen af "den nye økonomiske mekanisme", hvorved der blev tillagt de enkelte virksomheder større ansvar og dispositionsfrihed. Først efter 1989 kom der dog for alvor gang i reformerne. Liberaliseringerne i de første år efter systemskiftet førte til en høj årlig inflationsrate og meget store underskud på statsbudgettet og betalingsbalancen.

I 1995 indledte den daværende regering under socialistpartiet et økonomisk stabiliseringsprogram, hvis hovedelementer har været en stram penge-og finanspolitik, binding af forinten til euro, restriktiv lønpolitik, besparelser i den sociale sektor, herunder hospitals- og uddannelses-sektoren samt omfattende privatiseringer.

I dag kan Ungarn fremvise en særdeles solid vækstøkonomi, der producerer årlige vækstrater på tre-fire procent. Såvel udlandsgælden som underskuddene på statsbudget og betalingsbalancen er nedbragt til størrelser, der nærmer sig ØMU-kriterier. Inflationen er faldet til ca. otte-ni procent med fortsat nedadgående tendens. Dette har styrket landets kreditværdighed, og Ungarn har modtaget henved 40 procent af de samlede udenlandske investeringer i Øst- og Centraleuropa. I juli 2001 blev forinten konvertibel, hvilket har medført en opskrivning af kursen på syv procent i forhold til euro.