| Ungarn grundlægges
|
895-96 |
Ungarske stammer under ledelse af Árpád ankom til centraleuropa via Transsylvanien.
|
|
997-1038 |
Stefan I regerede som den første ungarske konge og indførte kristendommen.
|
|
1241-42 |
Mongolsk invasion.
|
|
1235-70 |
Béla IV regerer og grundlægger Buda som regeringsby.
|
|
1308 |
Árpád slægten stod uden mandlige tronfølgere, og Charles Robert, der havde en Árpád som bedstemor, udpegedes som tronfølger. Han kom fra det franske Anjou dynasti, var uddannet i Italien og bragte sidste nyt indenfor kunst og økonomi med sig. Han indførte den ungarske møntsort forinth (=Firenze).
|
|
1342-82 |
Sønnen Louis I døde uden arvtagere, og tronen blev overtaget af svigersønnen Sigismund af Luxemburg (1387-1437)
|
|
1456 |
En tyrkisk hær på 300.000 mand belejrede Beograd, men blev slået tilbage, da en ungarsk hær under János Hunyadi kom til undsætning. Hunyadi døde af pest dagen efter sejren over tyrkerne. Hans ældste søn Matthias blev ført til Prag som gidsel - alt sammen som et led i intrigerne omkring, hvem der skulle overtage Ungarns trone.
|
|
1458-90 |
Det endte med, at den 15 år gamle Matthias Corvinus blev udpeget som landet nye overhoved i 1490.
|
|
1514 |
Da bønderne fik våben for at deltage i et korstog mod de "vantro" tyrkere, benyttede de i stedet anledningen til at gøre opgør mod deres stadig forværrede forhold. Oprøret blev slået ned, og bønderne blev bl.a. straffet med at, der blev indført stavnsbånd. I disse urolige tider var ikke vanskeligt for en tyrkisk hær under ledelse af Süleyman den Store at indvadere de sydlige provinder og indtage Beograd, der dengang hørte til Ungarn.
|
|
1526 |
Ungarn led totalt nederlag til tyrkerne i slaget ved Mohács.
|
|
1541 |
Tyrkerne erobrede Buda og havde kontrollen over størstedelen af landet. Kun det nordlige og vestlige Ungarn forblev under habsburgsk kontrol, mens Transsylvanien forblev ungarsk. I de følgende perioder var der hyppige opstande mod habsburgerne (støttet af tyrkerne) og mod tyrkerne. Som en udløber af trediveårskrigen udbrød der religionskrig mellem katolikker og protestanter. Efter afslutningen på Trediveårskrigen kunne habsburgerne atter koncentrere sig om østfronten, og i perioden 1683-99 lykkedes det for en forenet kristen hær med deltagelse af habsburgske, polske venezianske og ungarske enheder at fordrive tyrkerne fra området.
|
|
1703-11 |
Der var stor utilfredshed med, at den østrigske adel mod forventning overtog mange af de ungarske jordbesiddelser, der var blevet befriet for tyrkerne. Frihedskrigen mod habsburgerne slog fejl, men den blev fulgt af en forholdsvis rolig periode. Mange bønder valgte at flytte fra de nordlige til de sydlige provinser, der var befriet for tyrkerne. Til gengæld rykkede slovakker, slavere (fællesnavn for folk der taler slaviske sprog) og germanere ind nordpå. Den regerende delstand fungerede i tæt kontakt med habsburgerne. Dønningerne fra den franske revolution (1789) nåede Ungarn via en række reformer, som Joseph II (1780-90) forsøgte at gennemføre. Adelen, der frygtede nye bondeopstande, forhindrede reformerne og efterfølgeren Franz I (1792-1835) havde som målsætning, at bremse revolutionens dæmon. |
| 1848 |
I foråret 1848 gik borgerskabet på barrikaderne bl.a. i Paris, Berlin, Milano, Wien og København og den 15. marts afholdtes de første demonstrationer i Pest. Demonstrationen udviklede sig til en regulær folkeopstand, med Lájos Kossuth som en af lederskikkelserne. Dele af den ungarske hær gik over på oprørenes side. Habsburgske styrker gik imidlertid fortrængt oprørerne fra Buda og Pest. |
| 1849 |
Oprøret fik tilslutning af frivillige fra bl.a. Polen, Østrig og Italien. Kossuth proklamerede den nye republik den 14. april 1849 og man vedtog straks en række nye reformlove.
Den nykronede habsburgske kejser Frans Joseph I og den russiske zar Nikolaj I enedes om at knuse oprøret i de østlige provinser ved hjælp af russiske tropper. Oprøret overgav sig til russerne den 13. august 1849. Kossuth nåede at flygte til udlandet inden, men oprøret havde ikke været forgæves, for en række af Kossuth-regeringens love blev gennemført - bl.a. blev stavnsbåndet ophævet Den følgende periode gav en stor velstandsstigning. |
| 1867-1900 |
Habsburgernes magt blev stadig mere svækket efter nederlag til Italien/Frankrig (1859) og Preussen (1866). I 1867 valgte man at indgå et kompromis hvorefter Østrig og Ungarn skulle være jævnbyrdige og selvstændige partnere i et dobbeltmonarki. Den østrigske kejser skulle krones som konge over Ungarn. Ministerier for forsvar, udenrigsanliggender og finanser forblev for østrigske. Franz Joseph blev krones under stor festivitas, men portrættet af den landflygtige Kossuth hang stadig i mange hjem.
Industrialiseringen medførte en voldsom tilflytning til byerne, men industrialiseringen havde også negative sider, og adskillige mindre godser og landbrug gik konkurs, fordi de ikke havde råd til de nødvendige investeringer, der var nødvendige for at kunne følge udviklingen. Der opstod storarbejdsløshed blandt landarbejderne og mange valgte at emigrere til USA Arbejderne blev den nye store underbetalte samfundsgruppe. |
| 1914-18 |
Arvingen til den Østrig-ungarske trone, ærkehertug Franz Ferdinand blev myrdet i Sarajevo den 28. juni 1914. Østrigerne mente, at det var et passende påskud til at erklære krig mod Serbien, og ungarerne blev trukket med. Krigen kostede ungarerne 1 mill. dræbte og sårede. Dønningerne fra den russiske revolution i 1917 ramte Ungarn, hvor den voksende uvilje mod krigen samt arbejderklassens udbredte utilfredshed med løn- og arbejdsvilkår fik mange til at tilslutte sig den socialistiske idé.
Monarkiet blev ophævet og republikken Ungarn blev erklæret den 16. november 1918. Et forbund af arbejdere, bønder og soldater dannede den 24. november 1918 Ungarns kommunistiske parti. Regeringen fængslede i første omgang de kommunistiske ledere, men indgik efter en del uroligheder samarbejde med kommunisterne, og der indførtes bl.a. 8 timers arbejdsdag. |
| 1944-45 |
Hitler besatte landet den 19. marts 1944. Ungarn indgik aftale med Sovjetunionen, om at kæmpe mod tyskerne, og Ungarn blev befriet den 4. april 1945.
|
| 1946-49 |
1. februar 1946 etableredes republikken Ungarn på grundlag af frie valg, men samlingsregeringen havde ingen myndighed - den lå i Sovjetunionen. Ungarn blev genopbygget efter kommunistisk ideologi. Ungarns Folkerepublik etableredes ved en forfatningsændring den 20. august 1949. Ved parlamentsvalget var der kun mulighed for at stemme på et parti
|
| 1955 |
I maj 1955 indtrådte Ungarn i Warszawapagten og den 14. december 1955 blev Ungarn medlem af de Forenede Nationer.
|
| 1956 |
Opstanden i 1956, begyndte som en demonstration den 23. oktober 1956. Demonstrationen var organiseret af studenter, bl.a. for at hjælpe den polske opstand mod Sovjet. Et af slagordene på pladsen foran Parlamentet var "ruszhik ki" (ud med russerne).
Til trods for, at der blev indsat sovjetiske tropper, bredte opstanden sig til provinsen. Ungarske hærenheder blev sat ind, men de valgte at støtte demonstranterne og gav dem våben. Til trods for sikkerhedspolitiets massakre mod demonstranterne den 25. oktober 1956, beherskede oprørerne den 27. oktober 1956 det meste af landet. De havde bl.a. krævet, at få Imre Nagy genindsat som regeringsleder, og den og den 24. oktober 1956 blev ministeriet Nagy dannet.
Den 28. oktober 1956 bekendtgjorde Nagy i radioen, at sovjettropperne blev trukket tilbage og sikkerhedspolitiet opløstes, den 30. oktober 1956 blev der lovet frie valg.
Den 31. oktober 1956 var de sovjetiske tropper trukket ud af Budapest. Nagy bebudede udmeldelse af Warszawapagten, hvad der formentlig blev det afgørende vendepunkt i den forholdsvis tilbageholdende sovjetiske politik.
1. november 1956 sendte Sovjet 2500 panservogne ind i Ungarn. Trods appeller til FN og flere forhand-linger med Sovjet fortsatte fremrykningen mod Budapest.
4. november 1956 gik de sovjetiske styrker - 200.000 mand - til angreb overalt i Ungarn 20.,000 ungarere mistede livet denne dag og 200.000 flygtede ud af landet, hvoraf mange valgte at bosætte sig i bl.a. Danmark. |
| 1956-88 |
Imre Nagy og hans nærmeste medarbejdere fik asyl i Rumænien, men de blev året efter udleveret til Ungarn. Efter en hemmelig proces, blev de dødsdømt for landsforræderi og blev den 16. juni 1958 henrettet.
Efter 1956 opstanden blev regeringen reorganiseret under ledelse af János Kádár. I 30 år formåede han at holde den vanskelige økonomiske og politiske balancegang, der var med til at gøre Ungarn til det mest liberale og velstående land i Østeuropa.
Da mange fandt, at særligt den økonomiske udvikling gik for langsomt, blev Kádár sat af posten i 1988. |
| 1988 |
Ungarns afsked med kommunismen skete uden sværdslag, og Ungarn fik et flerpartisystem efter vesteuropæisk model.
|
| 1998 |
Ungarn var indirekte årsag til Berlinmurens fald i 1989, Ungarn havde på det tidspunkt allerede åbnet grænsen mod Østrig, og da myndighederne i september svigtede den Østeuropæiske "solidariske" overenskomst ved at lade titusinder af østtyske flygtninge slippe ind i vesten via Ungarn, blev Muren og dermed Jerntæppet reduceret til blot at være en kulisse. |
| 1992 |
Ungarn bliver associeret medlem af EU. |
| 1998 |
EU begynder at forhandle med Ungarn om fuldt medlemskab. |
| 1999 |
Efter en folkeafstemning 1997, hvor 85% stemmer for medlemskab, bliver Ungarn medlem af NATO 12. marts. |
| 2000 |
Ungarn fejrer 1000-årsjubileum som stat. |
|
| |
|
|
|
AJÁNLOM AZ OLDALT
