Ungarn

Områder omkring Donau er beboet af keltere før vor tidsregning. De keltiske og illyriske folkeslag (pannonierne) blev overvundet af romerne i 1. årh. f.v.t., som bragte vinplanten til Ungarn. Da germaner og hunner bosætter sig i Karpatherbassinet i det 5. årh. e.v.t. beskriver den arabiske Ibn Rostah, hvordan vinmarkerne står i fuldt flor på bakkerne. Siden kom avarerne og i slutningen af 800-tallet de finsk-ugriske magyarer, de nuværende ungarers stamfædre. Kirken anser vinproduktionen som central, og den første ungarske konge, Stefan den første (Den Hellige), nævner vin som et væsentligt skatteobjekt. Området omkring Buda, den bjergrige vestbred blev beplantet med vinstokke i 1100-tallet og kaldes "vinmarksbjergene". Korsridderne blev en væsentlig handelspartner, men da tatarerne angreb, blev store områder ødelagt. I det 15. århundrede kom en kort opblomstring af landet såvel indenfor arbejdsmarked som kultur, men snart ødelagde en række feudale love produktiviteten. Tyrkerne invaderede landet i 1500-tallet, og det betød 150 års ophold i vinproduktionen. Da habsburgerne i 1699 tog kontrollen var det positivt for vinproduktionen, idet ungarerne nød godt af de østrigske erfaringer, ligesom der kom utallige indvandringsbølger af tyskere. I det 18. og 19. århundrede blev der dyrket vin i næsten hele Ungarn. Desværre blev produktionen mere og mere til kvantitetsproduktion, og Ungarn stod svagt, da Phylloxera, svamp og råd angreb vinmarkerne i slutningen af 1800-tallet. I 1918 bliver Ungarn selvstændigt, men det meste af 1900-tallet var en periode, der ikke bragte ro og kvalitet til de ungarske vinmarker. Ungarerne forsøgte at tilpasse sig det sovjetiske marked, og uanede mængder af ringe vin blev sendt østpå. Da Ungarn i 1989 indførte flerpartisystem og demokratiske reformer, begyndte en afvikling af de mange statsselskaber, og mange af direktørerne i disse er blevet små kvalitetsproducenter. I begyndelsen kunne udenlandske selskaber ikke købe land i Ungarn, men måtte indgå partnerskaber. Indtil 1994 kunne udlændinge købe jord.I dag kan kun ungarere købe produktionsjord, og folk, der har haft deres jord eksproprieret har fået erstatning. De fleste producenter kikker mod vest, og i mange af regionerne er der vinoteker, hvor man kan smage vine produceret på såvel traditionelle druer som internationale. Mange producenter er begyndt at samarbejde med "de flyvende" kældermestre, og mange har med hjælp kunnet udskifte såvel markredskaber som vinifikationsanlæg. I mange vinregioner har man mærket, at mange ungarere har fået penge mellem hænderne, og vinveje som i Frankrig, Tyskland og Østrig med vinsmagninger hos vinbonden, restauranter og hoteller er skudt op. Kvalitetsforbedringen med hjælp fra udlandet tog udgangspunkt i Ungarns Juvel "Tokajen" og har nu bredt sig til alle afkroge af landet, og siden 1993 har EU direkte påvirket arbejdet i den ungarske vinindustri.

Geografi/klima :

Ungarn ligger i Donaudalen. Floden deler landet i to dele, samtidig med, at den er grænseflod til Slovakiet. Landet består primært af sletteland i læ af Alperne. Centraleuropas største sø, Balatonsøen ligger i Ungarn. Der er fastlandsklima, varmt forår (som i Italien), varme, tørre somre og kolde vintre. Enkelte områder har forholdsvis høj luftfugtighed, enkelte områder har problemer med frost, men store områder har problemer med tørke.

Produktion :

Der produceres ca. 5 millioner hl vin i Ungarn på ca. 130.000 ha vinmarker. Heraf ligger to tredjedele i området øst for Donau over mod den rumænske grænse. Området kaldes Alförd, Den Nedreungarske slette med Pusztaen, der tidligere var en uopdyrket, vidtstrakt slette. Det er i dag Ungarns bedste landbrugsjord. På grund af den udbredte tørke kan det være et problem at få druer af høj kvalitet. Det er også mest druer til Sekt til det tyske marked, der produceres. Her findes underregionerne Kunsag (knap 26.000 ha) med kalkrig, sandet jord, hvor der tidligere var plantet druer til bulk og Csongrad (knap 2.000 ha), der er en af de varmeste vinregioner, men som ikke blev angrebet af phylloxera pga. den sandrige jord (75 til 80% kvarts). Derfor er det stadig på de traditionelle druer, der produceres vin. Begge regioner producer primært hvid vin. I den tredje underregion, Hajos (knap 1.500 ha) har tyske imigranter oparbejdet en vinproduktion, selv om området er meget udsat for frost. Jordbunden består af løss, sand og ler, og Cabernet Sauvignon skaber fremragende vin.

(Ungarns mange vindistrikter vil være fremhævet med fed skrift igennem hele artiklen)

Ungarns 4 vigtigste regioner :

Eger på godt 3.000 ha, Matra-alja (alja betyder bjergene) på godt 7.000 ha, Bükk-alja på knap 1.000 ha og helt oppe ved den russiske grænse Tokajhegyalja på godt 5.000 ha, ligger også øst for Donau, op mod Slovakiet.

Eger har sydvendte vinmarker på skråninger og bløde bakker. Regionen ligger i det nordøstlige Ungarn, foråret kommer sent. Legenden om "tyreblod" vidner om et stort slag mod tyrkerne i 1552, hvor disse troede, at ungarernes "røde" (blå!) tænder skyldtes tyreblod og ikke rødvin. Navnet kendes også fra Szekszardområdet. Vinen hedder Bikavér på ungarsk, den er en mærkevare og indeholder bl.a. druerne Kekfrankos, Cabernet Sauvignon, Medoc Noir, Blue Oporto, Merlot og Kadarka. Der laves røde vine på enkeltdruer : Cabernet Sauvignon og Merlot og på blandinger af f.eks. Merlot og Kekfrankos. Chardonnay og Olaszrizling er blevet populære til hvide vine, så vine på områdets traditionelle drue, Leanyka er svære at finde.

Vest for Eger ligger der utallige vinmarker på Matra-bjergenes skråninger. Der produceres hvidvine på druer plantet i 60'erne og 70'erne, franske (Chardonnay og Sauvignon Blanc), tyske druer (Müller-Thurgau), østrigske (Grüner Veltliner) og italienske (Welschriesling og Traminer). De traditionelle druer, Harslevelu og Leanyka giver også fine vine. Der dyrkes også blå druer i underdistriktet Nagyrede. Den mest berømte vingård er "Gyöngyös Estate", der ejes af St.-Ursula i Bingen og drives af "den flyvende kældermester", englænderen Hugh Ryman. Hans bedste vine er på Chardonnay og Merlot. Her produceres desuden koshervin.

Bükk-alja-området er skærmet af Bükkbjergene. Der produceres især mousserende vin på Welschriesling og Furmint.

Tokajhegyalja er landets nordligste region, Tokaj er navnet på hovedbyen. Mellem de to floder Tisza og Bodrog i ly af Karpaterbjergene angribes druerne i det fugtige efterår af ædel råd. Der produceres udgæret grundvin, Szamorodni Száraz og Szamorodni Édes på druerne Furmint, Harslevelú og Muskat.

Vest for Donau, syd for de lave udløbere af Alperne, ligger det nordlige og sydlige Transdanubien og Centraleuropas største sø, Balatonsøen. I det sydlige Transdanubien ligger Villany-Siklós (ca. 1.00 ha), Mecsek-alja (ca. 500 ha) og Szekszárd (knap 2.000 ha). Mecsek-alja er hvidvinsproducerende de to andre rødvinsproducerende. I det nordlige Transdanubien ligger Balatonboglári (syd for Balatonsøen), Badacsony, Somló, der er Ungarns mindste, Balatonfüred-Csopak og Etyek, der er en af de nyeste. Den Øvreungarske slette strækker sig ind i Østrig og Slovakiet. Her ligger Mór, Aszár-Nezmély og Pannoniske Sokoróalja og helt ovre ved Neusiedlersee, Sopron, der kaldes den ungarske Burgenland.

I bakkelandskabet i området vest for Donaufloden ligger distriktet Szekszard. Det var romerne, der introducerede vinavlen og det er mange indvandringsbølger af tyskere, der med moderne teknologi har skabt områdets ry for kvalitet. Det er især rødvin på Kekfrankos, der giver gode vine. Der benyttes også de franske druer og den ungarske Kadarka. Der findes også her en vin kaldet "Tyreblod". Der findes også Rieslingvine, især Welschriesling og Müller-Thurgau.

Ifølge vinloven fra 1998 blev området Tolna (godt 2.000 ha) selvstændigt. Tidligere havde det været en integreret del af Szekszard og produktionsbetingelserne er identiske. Der er mange små vinbrug, og vine lavet på Riesling, Pinot og Sauvignon Blanc giver aromatiske, sprøde vine.

Vindistriktet ved Mecsek-bjergene producerer især hvidvin ved det administrative centrum Pécs. Området blev næsten totalt ødelagt af phylloxeraen. Det er på Welschriesling, Furmint og Cirfandeli (i Østrig Zierfandler). Vinene bliver generelt uinteressante, de eksporteres i bulk især til Storbritannien. Der dyrkes også rødvin på franske druer.

Det sydligste af vindistrikterne, der ligger ved den kroatiske grænse, er Villany-Siklos, hvor allerede romerne dyrkede vin for over 2000 år siden, da området var under romersk herredømme og hed Pannonia. Det er især i det østlige område, der i dag dyrkes fremragende vin på især franske druer. De gæres som éndruevine eller som blendede. I Siklos-området er det især hvide vine på franske og italienske druer. Området har Ungarns varmeste og mest solrige klima, der giver lang modningssæson.

Der var været produceret vin ved Balatonsøen siden romerne besatte landet. Vinen var endog så god, at den blev sendt til den romerske kejser. I Badacsony-distriktet er jorden meget let at opvarme, basaltklippen i undergrunden og løss i overfladen. Søen giver området et helt enestående mikroklima, og det er primært hvidvin på Pinot Gris og Welschriesling, der produceres på vinmarkerne på terrasserne på søbrinkene. Også Sylvaner, Muskat og Grüner Veltliner. Der dyrkes også vin på traditionelle, ungarske druer som Keknyelu, Zoldszilvani.

Del Balaton (det sydlige Balaton) på godt 2.600 ha er en af landets nyeste vinregioner. Det er internationale druer, der dyrkes, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Traminer, Semillon, Welschriesling og Muskat Ottonel. Den lokale Leanyka og til rød vin Pinot Noir og Merlot. På de fleste etiketter står der "Balaton", "Lake Balaton" eller "Balatonboglári district". Sidstnævnte distrikt producerer desuden mousserende vin på Chasselas.

Balatonmellek eller Ydre Balaton (godt 2.500 ha) har som de øvrige områder ved Balatonsøen fået besøg af de såkaldte "flyvende kældermestre". De bringer de franske, tyske og italienske druer med. I dette område spiller Rhinrieslingen f.eks. en rolle på den vulkanske undergrund. Her ligger desuden den ældgamle område Somló ude på sletten på siderne af en udslukt vulkan. Vinene i det 11.århundrede blev vurderet på niveau med Tokaj'erne. Produktionen er meget lille. Welschriesling, Furmint, Riesling og Traminer. Før var vinene foretrukket af Habsburgerne, i dag af os alle. De skal ligge længe, ligesom Tokaj'erne.

Det nordligste område, Balatonfüred-Csopak (på godt 1.700 ha) er som resten af Ungarn domineret af Welschriesling. Regionen ligger på søens nordside. Der er blevet dyrket vin siden romernes besættelse. Undergrunden er forskellig fra de øvrige Balatonregioner, idet der findes krystallinsk og rød sandsten øverst. Også er domineres området af det varme mikroklima. Vinene er mere bløde her, de laves foruden af Welschriesling af Sylvaner, Traminer og Muskat.

Zalaregionen er den vestligste region. Den er også ny, fra 1998 (på godt 2.000 ha), og her er det især hvide vine, der produceres.

Somló (500 ha) ligger lige nord for Balatonmellék. Det er det eneste område, hvor vinmarkerne ligger på nordvendte skråninger. Her er meget koldt om vinteren. Her dyrkes mange blå druer, især internationale druer.

Nord for Balatonsøen i det nordlige Transdanubien ligger Mór (knap 1.000 ha). Her dyrkes den grønne drue Ezerjo, der var næsten identisk med området. Foruden Ezerjo og Leanyka, dyrkes også en række internationale grønne druer, der har givet Ungarn ry for at producere glimrende, hvide vine. Vinproduktionen er her, som i det øvrige Transdanubien stadig præget af de mange munkeornener. Her i Mór af Kapucinerne. Desuden har indvandrede tyskere sat sit præg på området.

Nord herfor ligger Etyek-Buda (knap 2.000 ha), der er en af Ungarns yngre vinregioner. Der ligger ved byen Etyek, opkaldt desuden efter Buda, bydelen på højre bred af Donau. Vinmarkerne ligger på stejle skråninger vest for Budapest. Området blev af Jozsef Törley, der var uddannet i Champagne anset for at være perfekt til fremstilling af mousserende vine, og Törley-vinene har været verdensberømte indtil kvalitetsforringelsen under kommunismen. I dag er Törley solgt til den tyske Sektproducent Henckell Trocken. Området blev reorganiseret i 90'erne, og vine på internationale druer produceret af småproducenter, der før solgte til Törley, er blevet velanskrevne.

To områder ligger oppe ved den slovakiske grænse; Ászár-Neszmély (knap 1.500 ha) og Pannonhalma-Sokoró-alja (godt 600 ha). Temperaturen er moderat. I Ászár-Neszmély ligner klimaet det på Pusztaen, men det er mere fugtigt. Som de øvrige områder i Transdanubien har munkene haft stor indflydelse på opbygningen af en vinproduktion, og i dag har det et meget højt omdømme mht hvidvinsproduktion.
Pannonhalma-Sokoró-alja har moderat sol og fine muligheder for vinproduktion. Også her er det en munkeorden, her benediktinerne, der har grundlagt vinproduktionen.

Sopron (knap 1.500 ha) ligger tæt ved den østrigske grænse ved Alperne, og er præget af mikroklimaet ved Neusiedlersee. Som man i Østrig har Heurigen, findes i Ungarn, dog lettere at finde rundt i, idet man her har røde bånd for rødvin og hvide bånd, hvis ejeren producerer hvidvin. Sopron har ligget ved en transportrute, og derfor har vinene herfra været velkendte. Det er vine på Kekfrankos, der dominerer, men også hvidvin på Traminer og Veltliner produceres.

75% af vinproduktionen i Ungarn er hvidvin og 25% rødvin. 75 - 80% af produktionen af mousserende vin sker i Dél-Balaton og Etyek-Buda.

Vi kan inddele druetyperne i 3 kategorier : de traditionelle ungarske, de nye og de internationale. Flere områder er vendt tilbage til de traditionelle druer f.eks. Kadarka, Ezerjó og Izsáki Sárfehér. På disse druer producerer ca. 20% af vinene. De internationale druer (inkluderende Furmint og Hárslevelû) står for 70% af produktionen. I de senere år er plantet varianter, der er hårdføre, som giver et højt udbytte (f.eks. Bianca, Zenit). De benyttes i Bordvin og står for de sidste 10%.

Klassifikation :

Med ønsket om at kunne optages i EU har ungarerne ændret deres vinlov i 1997 med tilføjelser i 2000. Ungarerne har betinget sig at kunne beskytte appellationen "Tokaj" "Szamamorodni" og "Aszú" (Aszú betyder "tørre druer". Begrebet føres tilbage til Malvasia på den sydgræske kyst. Dækker begrebet : druer angrebet af ædel råd)

Tokaj er navnet på hovedbyen i Ungarns nordligste region, Tokajhegyalja. Aszú-vin, der er lavet på "tørre druer" kendes tilbage til Malvasia på den sydgræske kyst. Dette område var underlagt Venedig i middelalderen, og derfra spredte viden om produktet sig bl.a. til den ungarske konge. Først blev vinen produceret ved Balatonsøen, men den blev erobret af tyrkerne, hvorfor mange vinproducenter drog langt mod nord, til Tokajhegyalja. Mellem de to floder Tisza og Bodrog i ly af Karpaterbjergene angribes druerne i det fugtige efterår af ædel råd. Disse druer samles i kurve (Puttonyos, den mængde på 20 til 25 kg druer angrebet af ædelt råd, der kan indsamles i drueplukkerens kurv. Hvis kurven ikke fyldes ved første gennemgang, stilles den i kælderen og fyldes ved næste gennemgang af vinmarken. Indholdet blev tidligere til pasta ved omrøring/æltning og gæring, i dag presses druerne. Kældermesteren tilsætter frugtmosen fra 3, 4, 5 eller 6 Puttonyos til et fad med 136 liter udgæret grundvin lavet på druerne Furmint, Harslevelú og Muskat. På etiket eller flaskehals kan vi siden læse, hvor mange Puttonyos, der er tilsat), saften presses, og "et antal kurve" tilsættes grundvin fra forrige år. En andengæring starter, der kan vare adskillige år. I kældrene lever en svamp, der ligner den i Sherry, og fadene fyldes ikke op, men giver plads til ilt og til gæringen. Forskellen mellem Sherry og Tokaj er, at gæringen i Tokaj foregår under meget lavere temperatur.

Tokaj med et stort antal Puttenyos ligger på gamle fade, mindst 12 år gamle.

Skallerne bruges til brændevin.

Man kan købe udgæret grundvin, Szamorodni Száraz og Szamorodni Édes på druerne Furmint, Harslevelú og Muskat. Den førstnævnte er tør, fordi der ingen angrebne druer var med i gæringskarret, den bliver halvtør, hvis der have været angrebne druer med, men ikke nok til at man vil håndplukke til Puttonyos, "Szamamorodni" og "Aszú".

Der er 22 vindistrikter nævnt ovenfor. I hver vinregion er der en vinkomite, der kontrollerer produktionen.

Vinene opdeles i 4 kategorier : Bordvin, Landvin, Kvalitetsvin med AOC og Førstekvalitet med AOC. Førstekvalitet er lavet på druerne Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot

De ungarske vine sælges primært som mærkevarer.

De helt store producenter, f.eks. Hungarovin har flere mærker. Nogle store med meget vin producerer ét mærke. Nogle producenter bruger deres navn som mærke, endelig sælges enkelte vine som mærkevare fra et bestemt geografisk område, f.eks. Tokaj.

Endelig kan sælger skabe sit eget mærke, f.eks. en supermarkedskæde.

Regionsbetegnelser er ikke så godt sælgende som mærkevarer. Bordvin og Landvin sælges med regionsbetegnelse. De 22 distrikter sælges med distriksbetegnelse. Man kan nævne kommunen, og man kan nævne sin vingård.

I Tokajhegyalja har man lavet en moderne klassifikation for Tokajen i marts 1995, 6 år efter kommunismens fald, og efter at de mange udenlandske producenter havde nyplantet og udskiftet det tekniske udstyr i kældrene. De tidligste klassifikationer er fra 1743. Følgende vingårde er optaget i 1. cru : Disnókö, der ejes af AXA Millésiemes (selskab i det franske forsikringsselskab AXA), Hétszólö, der et tidligere statsdomæne, der ejes af Grand Millésiemes de France, der er medejer af Château Beychevelle, Château Beaumont og ejer købmandsfirmaet Barrière Frères, Château Megyer, der ejes af det franske forsikringsselskab GAN, Messzelátó Dülö, der ejes af det franske landbrugskollektive selskab Nantes-Ancenis, Oremus, der ejes af den spanske vinproducent Vega Sicilia, Château Pajzis, der bla. ejes af Jean Michel Arcaut, kældermester på Château Clinet i Pomerol ( ejes af GAN!)) og bordeauxønologen Michel Rolland, Royal Tokaji Wine Company (inkluderende ejendommene Nyúlaszó, Betsek, Bisalmas og Botja) ejes af en engelsk-ungarsk gruppe af uafhængige partnere, bl.a. Huges Johnson og Jakob de Rothschild. Kældermester, direktør, medstifter (og medejer) er vores egen Peter Vinding-Diers og Szarvas Szölö, der er et tidligere statsdomæne, der ejes af den ungarske stat.